Lyse striber i håret, front photo

Lyse striber i håret – den fulde guide til striber i lyst og mørkt hår

Går du og overvejer at få lyse striber i håret, men er i tvivl om hvilken metode du skal vælge? Og skal du kaste dig ud i en hjemmefarvning eller betale dig fra det hos en frisør? Vi gennemgår her de forskellige metoder der findes for lyse striber i håret, og guider dig igennem hvilket udseende du kan vælge og hvordan du bedst kaster dig ud det.

Lyse striber i håret kan give et smukt spil i dit hår og give ekstra dybde til udseendet af dit hår, uanset om du har lyst eller mørkt hår .

Der findes efterhånden mange forskellige teknikker til lyse striber i håret, og alle giver de et forskelligt udseende og kræver forskellig mængde af vedligeholdelse. Så uanset hvilket look du gerne vil gå efter er

Derudover er der også spørgsmålet omkring hvorvidt du selv kan farve håret og lave lyse striber derhjemme, eller om du skal lade de professionelle tage over og vælge en god frisør.  Vi gennemgår alt hvad du har brug for at vide omkring de teknikker for lyse striber i håret der findes, så du kan finde ud af netop hvilket look du gerne vil gå efter!

lyse striber i håret

Lyse striber i mørkt hår

Et spørgsmål der ofte opstår er, kan du få lavet lyse striber i mørkt hår? Og ja, det kan du. Det kan sagtens lade sig gøre at lave lyse striber i mørkt hår, og det kan give et super flot spil til de mørke lokker.

Når du har mørkt hår og får lagt en lysere farve skal du dog være opmærksom på at der naturligt nok vil være en hurtigere udvoksning at se i mørkt hår end i lysere og helt blondt hår. Det gælder uanset om du får lavet en helfarve, altså får afbleget eller farvet alt dit hår lysere, eller om du blot for lavet lyse striber.

Der er dog forskel på hvor meget vedligeholdelse de forskellige farveteknikker kræver, og derfor er der metoder der er nemmere at have i mørkt hår end andre. Det kommer vi ind på herunder.

Hvilken metode for lyse striber i håret skal du vælge?

De klassiske metoder for at lave lyse striber i håret kaldes highlights og er er hvor håret inddeles i sektioner som pakkes i stanoil og lysnes helt oppe fra hårrødderne. Det giver et flot resultat, men kan dog kræve mere vedligeholdelse da det kan give en mere tydelig udgroning, især hvis du har mørkere hår.

Der er flere forskellige måder at lave highlights, som f.eks. Babylights og det kan give et forskelligt udtryk alt efter hvad du vælger at få lavet.

De nyere metoder for at lysne håret som Babylights, Ombre og Balayge er teknikker hvor farven lægges med en mere fri teknik og blender utroligt godt ind i håret og lægges lidt lavere i håret. Disse metoder passer til både lyst og mørkt hår.

Babylights

Babylights er en teknik hvor håret inddeles i mange små sektioner, for på den måde at skabe spil i håret og sikrer at den lysere farver blender super godt ind med din naturlige hårfarve.

Med babylights anvender man også folie som ved de traditionelle hightlights, men fordi man inddeler håret i så mange små sektioner giver det er meget naturligt look. Med babylights skal dit har gerne ligne at du lige har været på en varm ferie hvor håret har fået massere af sollys og dermed er naturligt spil i lokkerne.

Babylights lysner hele håret mere end både Balayage og Ombre.

Balayage

Balayage er en speciel form for farveteknik, der giver et meget naturligt udtryk og hvor du slipper for udgroninger. Navnet på teknikken “balayage” er fransk og betyder strøg og det beskriver netop hvad denne teknik går ud på.

Balayage er en frihåndsteknik hvor der ikke bruges folie eller lign, men hvor farven stryges på med en pensel i frihånd. Farven bliver derfor “malet” direkte på håret, og det giver et flot og naturligt look. Derudover påføres farven også kun på den nederste del af håret, og det betyder at du ikke får udgroninger med denne teknik da farven fra en start blender meget naturligt ind i længden på håret.

Forskellen på lyse striber og balayage er at man faktisk ikke vil kalde balyage for at lave lyse striber. Der er nemlig stor forskel på teknikken, men balayage lysner også håret ligesom highlighst, det giver blot et anderledes resultat da farven påføres længere nede i håret.

Ombre

Ombre er en teknik der kan minde lidt om balayage idet de begge er teknikker hvor farven ligges langt fra hovedbunden, og ombre giver derfor heller ikke udgroninger.

Ombre betyder skygge og med ombre vil man lave en større kontrast i farven mellem hovedbunden og spidserne. Det er en teknik der egner sig rigtig godt til mørkere hår, da du som oftest vil se håret være mørkere mod hovedbunden og så lysne ned mod enden. Det giver derfor et super flot resultat hvis du er brunette.

Den største forskel på balayage og ombre er at striber lavet med balayage går vertikalt i håret, hvorimod striber lavet med ombre går horisontalt i håret, og lysner tydeligt ned mod spidserne af håret.

Kan du lave lyse striber derhjemme?

Ja du kan godt lave lyse striber i håret selv. Men det kan komme med en vis risiko med hvordan slutresultatet, da det kan være svært at sikre at du får netop det slutresultat du drømmer om, når du kaster dig ud i processen selv.

Når dit hår farves er der flere faktorer der kan spille ind og påvirke farven du påfører. Hvis dit hår f.eks. har været farvet tidligere, eller er påvirket af sol, saltvand eller lignende kan det påvirke farven og gøre at farven falder forkert ud.

Du skal også være opmærksom på at følge fremgangsmåden der følger med hjemmefarven så du f.eks. ikke overskrider trækketiden, så du sikrer at du ikke skader dit hør og det bliver tørt og ødelagt.

Så, ja du kan farve dit hår derhjemme men gør det med omtanke. Derudover er der nogle teknikker der er lettere at arbejde med derhjemme end andre. F.eks. balayage og ombre er teknikker der er nemmere at lave derhjemme end de klassiske highlights, fordi du ikke skal bruge folie men kan påføre farven i frihånd.

Hvorfor skal du vælge at få lyse lavet striber hos frisøren?

Vælger du at få lavet lyse striber og farvning hos frisøren er det jo selvfølgelig det sikre valg. At lyse håret er en kemisk proces, og hos frisøren sikrer du at det bliver udført helt korrekt da det netop er dette de er uddannet til, og desuden kan de anvende farve og plejende behandlinger der er i bedre kvalitet end dem du kan købe i butikkerne selv.

At de har behandlinger og farver der er af bedre kvalitet vil også betyde at resultatet vil holde længere, netop fordi det er lavet i bedre kvalitet. Men en frisørs kvalifikationer er du også sikker på at dit blonde hår ikke vil få et forkert gulligt skær når det lysnes, eller et orange skær i det mørkere hår.

Hvis du vil være helt sikker på at få det rigtige resultat, så anbefaler vi bestemt at du tager til din frisør og får lysnet håret. Du har sikkert også set eksempler på hvor galt det kan gå med en hjemmefarvning der ikke ender som planlagt, og det er altså at foretrække at håret ligner det man går og drømmer om.

Sådan plejer du dine lyse striber i håret?

Hvis du vælger at få lavet lyse striber i dit hår, eller farve det på anden vis for den sags skyld så slider det på håret. Får du det lavet hos frisøren kan det gøres mere skånsomt da deres produkter er af bedre kvalitet og de samtidig kan de udføre plejende behandlinger under farvningen.

Hvis du derudover gerne vil pleje dit farvede hår bedst muligt, så skal du sørge for at pleje det så det ikke bliver tørt og frizzy og umuligt at style og arbejde med. Det betyder også at det er super vigtigt at beskytte dit hår når du styler det, som f.eks. at huske at anvende en god heat protection spray inden du begynder at varmestyle det.

Går derfor efter fugtgivende shampoo, balsam og hårkure og vær opmærksom på at du sikrer den bedste rutine til hårvask, der passer til netop dit hår.

Hvad koster det at få lavet lyse striber?

Det er ikke til at sige præcis hvad det koster at få lavet lyse striber eller anden farve i håret. Det kommer både an på netop den frisør du foretrækker at gå til, hvor salonen er placeret (priserne varierer meget efter beliggenhed), hvilke teknik du ønsker favningen udføres med samt i hvilke tilstand dit hår er.

Prisen kan afhænge af:

  • Den teknik du vælger at striberne skal laves med
  • Hårets længde
  • Hårets tykkelse
  • Tilstanden af dit hår (om det f.eks. har været farvet tidligere)
  • Om du vælger at tilkøbe ekstra plejende behandling såsom f.eks. en hårkur

Tak for du læste med!

Vi håber at du er blevet lidt klogere på de mange teknikker der at vælge imellem hvis du står og ønsker at få lavet lyse striber i håret. Du kan vælge efter det look du drømmer om, samt hvor lidt vedligeholdelse du ønsker at have i forhold til bl.a. udgroninger i håret efter favningen.

Vil du gerne gro dit hår længere, og få langt og sundt hår? Så hop over og læs vores artikel med de 10 bedste tips for at få langt og sundt hår hurtigt!

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder