De 10 bedste tips til at få langt hår hurtigt

Ønsker du også at få langt hår hurtigt? Vi har forsøgt at samle de 10 bedste råd til hvordan du bedst plejer dit hår så det er sundt og stærkt, og har de bedste vilkår for at gro længere. Vores hår bliver udsat for meget slid i løbet af tiden, og det er vigtigt at du husker at passe godt på det og pleje det på den rigtige måde. Vi håber du at kan tage vores tips med videre i din beauty rutine.

Hvor hurtigt vokser håret?

Hvordan kan man få langt hår hurtigt? Dit vokser i gennemsnit en centimeter om måneden, så det kan altså tage noget tid at gro dit hår langt. Der er ingen magisk vej til at få de lange lokker, men du kan gøre meget selv for at hjælpe dit hår på vej til at blive langt, sund og stærkt. Jo mere pleje du giver håret jo sundere hår får du og jo mindre tendens vil det have til at knække og spalte, i stedet kan håret koncentrere sig om at gro længere.

10 gode råd til at få langt hår hurtigt

1.  Plej din hovedbund

Når vi taler om at få langt hår så er hårvask og hovedbundspleje en af de vigtigste faktorer. Når du vasker hår, er det vigtigste at det er hårbunden der bliver vasket, da det er hovedbunden og hårbunden der faktisk bliver fedtet og har brug for at blive vasket. Hvis du fokuserer på at vaske hovedbunden, skåner det resten af dit hår og dine spidser fordi de slipper for at blive vasket direkte med shampooen.

Hårbunden opsamler alle de døde hudceller, fedt fra hovedbunden, rester fra dine stylingprodukter og snavs så sørg for at pleje den og masser gerne shampooen grundigt ind med dine fingre. En ren hårbund vil sikre at dine hårsække ikke tilstopper og det giver den bedste bund til at gro nye stærke hår.

2.  Brug den korrekte vandtemperatur

Husk ikke at vaske dit hår i meget varmt vand. For varmt vand kan udtørre håret og tørt hår har større tendens til at knække og blive glansløst. Brug hellere lunkent vand, det vil være mildere for håret når du vasker og slut gerne af med et helt koldt skyl, det lukker hårstråene til og kan gøre håret blankere.

3.  Brug sulfatfri shampoo

De fleste shampooer indeholder sulfater, som er gode vaskeaktive stoffer, men som også kan være meget skrappe og virke udtørrende på dit hår. Du kan derfor vælge at bruge en sulfatfri shampoo, som renser håret, men er langt mere skånsom overfor både dit hår og din hovedbund.

Sulfater er så effektive til at rense og vaske dit hår rent at det kan skabe en ubalance i din hovedbund og resulterer i en overproduktion af fedt, og du vil dermed opleve at du skal vaske oftere. Derudover vil du opleve at fordi en sulfatfri shampoo vasker dit hår mere skånsomt vil det føles blødere og være meget nemmere at redde og style efter badet, og det vil være mere plejende for dit hår.

Hvis du vil lære mere om sulfater og hvorfor det kan være godt at skifte over til en sulfatfri shampoo så hop over og læs vores guide her!

4.  Skip shampooen

Hårvask slider på håret. Når vi gør håret vådt og vasker det med shampoo og efterfølgende tørrer og styler det, slider det dit hår og det er ikke optimalt når du er ved at vokse dit hår ud for at få langt hår. Det kan derfor være en god ide at se hvor langt du kan strække tiden imellem hårvaske frem for at vaske det hver dag. Alternativt, hvis du godt kan lide fornemmelse af det våde hår samt at kunne gen-style det, så kan du overveje at droppe shampooen og nogle gange nøjes med blot at gøre håret vådt og bruge balsam i spidserne.  

Du vil altså gøre dit hår en tjeneste hvis du springer shampooen over og lader være med at bruge den hver gang du er i bad, på den måde vasker du ikke de naturlige olier væk og du opleve et sundere blødere hår.

få langt hår

 

5.  Tør håret korrekt med mikrofiber

Mikrofiberhåndklæder er den bedste gave til dit hår! Almindelige frottehåndklæder har en virkelig god sugeevne og de er effektive til at tørre dit hår med, men faktisk er de for udtørrende for dit hår. Hvis du tørrer dit hår med et frottehåndklæde vil det have tendens til at blive tørt, svært at rede ud og blive mere frizzy, og i rejsen mod at få langt hår vil dette blive mere og mere irriterende.

Et mikrofiber håndklæde har en virkelig god sugeevne og er meget mildt mod de det sarte våde hårstrå. Det er effektivt til at presse vandet ud af håret og gør faktisk tørretiden hurtigere. Du vil opleve at dit hår ikke udtørrer, men vil være meget blødere og langt nemmere at rede ud hvis du tørrer det med mikrofiber.

Ekstra tip: hvis du vil have mere fylde i dit hår efter badet så prøv at undgå at vikle dit hår op i en turban. Det slider på håret og tynger det ned. For mere fylde prøv at vend hovedet nedad og kram håret tørt med håndklædet i stedet for.

få langt hår

6.  Plej med balsam og olier

Husk altid at bruge balsam når du vasker dit hår. Balsam hjælper med at ”lukke” hårstråene igen efter shampoo og er både med til at holde på plejen du lige har givet det, samt at blødgøre håret. Det betyder at det er meget nemmere at rede det ud efter badet og give det et flot sundt look fordi det vil være velplejet og gennemfugtet.

Husk at hvis du har fint hår kan stadig bruge balsam uden at det tynger håret ned, prøv blot at find en balsam der er let i konsistensen.

Ekstra tip: hvis dit hår har tendens til at spidserne alligevel sit frizzy ud efter du har tørret det, så prøv med en smule hårolie i spidserne mens det stadig er vådt. Det hjælper også på at samle enderne og giver et flot resultat med masser af fugt som dit hår vil elske dig for.

7.  Spring ikke klipningen over          

Det allervigtigste du kan gøre for dit hår det er at huske at blive klippet. Det gælder både for at holde dit hår sundt, men også vil hvis du gerne vil gro det længere. Jo længere det går mellem klipninger jo mere kan dine spidser nå at spalte og jo flere centimeter skal du have klippet af. Det vil sige at jo oftere du bliver klippet jo sundere er dine spidser og jo mindre skal du have klippet.

Hvor hurtigt hår spalter kan være afhængigt af din hårtype, det kan derfor være forskelligt fra den enkelte hvor ofte man har brug for at blive klippet. Det anbefales at blive klippet mellem 2 og 4 fire gange om året hvis du vil være sikker på at dine spidser ikke når at blive for slidte og spaltede.

8.  Beskyt mod varmen

Husk altid at bruge en god varme beskyttelse hvis du vil føntørre dit hår eller style det krøllejern og glattejern.

En god Heat Protection spray beskytter hårstråene mod varmen og sikrer at de ikke bliver forbrændt. Uden varmebeskyttelse slider føntørring og varmestyling unødvendigt på håret så hav altid en god spray i det din beauty rutine.

9.  Børst håret nedefra og op

Børst altid dit hår nedefra og op. For ikke at slide unødvendigt på håret skal du arbejde dig op nedefra, så du starter ved spidserne og reder op mod hovedbunden. På den måde undgår du at rede det filtrede hår hele vejen ned igennem hårstråene.

Husk også at være opmærksom på børsten du bruger når du reder dit våde hår, f.eks. en Wet Brush som er lavet specifikt til vådt hår eller en børste med vildsvinehår de er meget blide modhåret og gode til at fordele de naturlige olier i håret.

få langt hår


10.           Vælg et satin hovedpudebetræk

Du kan overveje at skifte dit hovedpudebetræk i bomuld ud med et i satin, bomuld eller silke. Satin har en langt blødere overflade end bomuld og skaber derfor mindre friktion mod dit hår. Det vil altså være blidere og mindre slidende på dit hår, og du vil opleve at det er mindre filtrer når du vågner efter en god nats søvn.

få langt hår




Tak for du læste med!

Vi håber at denne gennemgang af Curly Girl metoden har klædt dig på til at du vil forsøge selv at kaste dig ud i den nye metode, og give dine krøller en masse pleje og opmærksom.

Vil du gerne gro dit hår længere, og få lange smukke og sunde krøller? Så hop over og læs vores andre gode artikler og bedste tips omkring hårpleje.


Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder