Sådan indretter du soveværelset – de bedste 7 råd til et roligt og indbydende soveværelse

God nattesøvn afhænger af mange forskellige faktorer og det er ikke altid du har indflydelse på om søvnen bliver god eller ej. Du kan dog hjælpe den godt på vej og den måde du indretter dit soveværelse på har du helt selv indflydelse på og det kan hjælpe nattesøvnen godt på vej hvis du lykkedes med at indrette et dejligt og indbydende soveværelse. Læs derfor vores bedste råd så du også kan lære: sådan indretter du soveværelset.

7 råd til at indrette et roligt og indbydende soveværelse

I Danmark betyder hjemmet rigtig meget, og danskerne er et af de folkefærd der går mest op i deres hjem og i at sikre at det er indbydende og hyggeligt at opholde sig i. Det kan vel til dels skyldes at det danske klima indbyder til at opholde sig indenfor rigtig mange måneder i året, og så er det immervæk bare lidt sjovere hvis man faktisk synes at det er rart at være hjemme i sin egen bolig.

Soveværelset er derfor ikke et rum vi mener man bør springe over, selvom vi jo faktisk sover de fleste timer vi opholder os i soveværelset. Vi mener at jo mere rart og indbydende dit soveværelse er, jo bedre sætter det også rammerne for en god nats søvn. Derfor har vi samlet vores bedste råd til at indrette et dejligt soveværelse herunder, og vi håber du kan finde inspiration til at skabe et rart rum der indbyder til ro og afslapning.

1.  Vælg en farveskala

Et soveværelse som indbyder til ro og afslapning bør i vores optik have et roligt og afdæmpet udtryk. Men uanset om du er til neutrale farver eller farver i den mere farvestrålende skala så er det er et godt råd at holde sig til en sammenhængende farveskala. På den måde får soveværelset et dejlig indbydende udtryk, samtidigt med at øjnene kan finde ro.

2.  Husk tekstilerne

Et hyggeligt soveværelse er et rart soveværelse, og den nemmeste måde at skabe hygge i rummet på er at bringe tekstiler ind i indretningen. Det kan for eksempel være med puder der kan pynte, et flot sengetæppe eller vores favorit en flot sengegavl. Hvis du køber en kontinentalseng, vil de oftest komme med en tilhørende sengegavl, men har din seng ikke allerede det så er der masser at vælge imellem. Du kan sagtens investere i en fritstående sengegavl som bare monteres på væggen bag sengen.

Det er næsten det allernemmeste du kan gøre hvis du synes dit soveværelse mangler hygge. Det giver også rummet og sengen en lækker hotelfølelse, så det er næsten det bedste du kan gøre for rummet: invester i en smuk sengegavl.

3.  Keep it simple

Det vigtigste du skal huske når du indretter soveværelset, er at holde det helt simpelt. Et godt sovemiljø skaber du ved at have et rent og gennemluftet rum, og jo færre ting der er i rummet, jo nemmere er det at gøre rent. Udover at det er nemmere at gøre rent er det også nemmere at undgå rod jo færre ting du har i soveværelset og så ser det også bare pænt ud at soveværelset ikke er plastret til med møbler og nips.

sådan indretter du soværelset

4.  Tænk over funktionerne

Måske dit soveværelse ikke bare skal være soveværelse, måske har du også brug for en lille kontorplads, garderoben og andet i rummet. Hvis det er tilfældet, så kan det sagtens lade sig gøre uden at rummet bliver for trangt. Du kan for eksempel skabe sammenhæng i indretningen ved f.eks. at bruge de samme materialer til de forskellige funktioner, det kunne f.eks. være at fælge den samme træsort til både sengeborde og skrivebordet. På den måde hænger indretningen sammen og der vil være en rød tråd i rummet.

Hvis du står og skal vælge hvilket rum i din bolig der skal være soveværelse, kan du også overveje at vælge det mindste rum som soveværelse. På den måde kan du indrette kun med øje for at skulle sove i rummet og det giver altså også en rigtig god og rolig stemning i rummet. På den må kan du indrette kombineret kontor og garderobe i et lidt større rum.

Tip: hvis din garderobe skal have plads i soveværelse, er det en god ide at bruge et lukket skab, det giver et bedre indeklima da tøjet ikke vil blive ligeså støvet og det vil også give et meget simplere udtryk i rummet.

5.  Minimer rodet

Rod kan virke meget forstyrrende så det er ikke i soveværelset at du skal rode og gøre til rummet hvor du lægger tilfældige ting fra dig. Jo mindre forstyrrende elementer der er i rummet, jo mindre er der til at forstyrre din nattesøvn. Prøv derfor at bruge et par minutter inden du går i seng på at lægge tøj og andre ting på plads i skuffer og skabe så rummet er holdt fri for rod og i stedet giver et roligt overblik.

Tip: et lille tip kan være at have en stol i soveværelset, den kendte ”tøjstol”. Hvis det er for uoverskueligt at intet må ligge fremme, så er det en god mellemvej at have en enkelt stol hvor du kan lægge tingene pænt sammen og holde det til et enkelt sted i rummet.

6.  Vælg det rigtige sengetøj

Der er ikke nogen bedre følelse end når du lægger dig om aftenen i en nyredt seng med helt rent sengetøj. Og sengetøj har meget at sige når du indretter dit soveværelse, et lækkert sæt sengetøj kan hjælpe med den gode nattesøvn.

Sengetøj i bomuld holder længe da bomuld er et slidstærkt materiale, det er blødt mod huden og så er bomuld godt til at absorbere fugt. Til gengæld kan du overveje at udskifte dit hovedpudebetræk med et i i silke eller bambus da det er kølende og har en god effekt for din hud og dit hår.

Hvis du har tendens til at fa det meget varmt i løbet af natten så kan det være forstyrrende for nattesøvnen og man sover bare ikke særlig godt hvis man ligger og sveder sengetøjet helt vådt. Hvis du får det meget varmt i løbet af natten, kan du derfor overveje at investere i sengetøj lavet af enten bambus eller hør. Begge materialer er rigtig gode til at være temperatur regulerende og er endnu mere absorberende end bomuld er. Det betyder at hør og bambus leder fugten væk fra kroppen og holder dig tør og kølet.

Gode materialer til sengetøjet har også en god effekt mod husstøvmider da de trives i fugt, så jo mere tørt dit sengetøj holder sig jo bedre.

Tip: hop over og læs vores bedste råd til hvordan du passer på dine hovedpuder og dyner og hvor ofte du skal skifte sengetøj

7.  Find det rigtige lys

Lamper og belysning er super gode til at give en rar stemning i soveværelse, hvis du vælger de rigtige. Når du vælger hvilke lamper du vil bruge i rummet, er det lige så vigtigt at du tænker over hvilken pære du sætter i lampen. Den skal helst give et varmt og blødt lys så gå uden om de meget skarpe og hvide pærer men vælg i stedet en med mere dæmpet lys.

Når du skal vælge hvilken sengelampe du skal indrette med, så anbefaler vi en med en skærm der fordeler lyset godt, så du undgå spot lamper da de godt kan give et lidt for hårdt lys frem for en skærm der giver en bredere fordeling af lyset.

Husk også gardinerne, hvis du kan lide et mørkt rum at sove i er det mørklægningsgardiner du skal gå efter. Men uanset om du foretrækker et mørkt rum eller godt kan lide at vågne med solen og derfor blot skal have nogle lette gardiner der giver privatliv, så er gardiner smukke i et soveværelse og er med til at skabe en hyggelig stemning.

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder