Så ofte skal du vaske din dyne og sengetøj – og så ofte skal du skifte dynen

Vi tilbringer næsten en tredjedel af vores liv i sengen med at sove, og soveværelset bør derfor ikke være et rum du springer over i indretningen. Med et indbydende soveværelse hører sig også gode dyner og puder og rent sengetøj, og vi har samlet vores bedste råd for hvor tit du skal vaske din dyne og hvornår du skal udskifte dynen og puden.

Sådan vedligeholder du dine dyner og puder

Det kan godt betale sig at investere i en lækker dyne og en god hovedpude. Din nattesøvn er afgørende for et godt helbred, og det betyder meget i dagligdagen om man får sovet godt om natten.

Der er flere ting du kan gøre for at holde liv i dine puder og dyner og sørge for at de kan holde kvaliteten så længe som muligt, vi har listet vores bedste tips herunder:

  • Det er en god ide at huske at ryste og ”fluffe” både hovedpude og dyne hver dag, det hjælper fyldet med at holde sin volumen og undgå at det klumper sammen og mister spændstigheden. Det gælder både for syntetisk -og naturfyld.
  • Du skal dog helst undgå at banke dynerne, det kan fyldet nemlig tage skade af og det kan miste fyldigheden
  • Det ser flot ud når man reder sengen med et sengetæppe, men det kan også godt tynge ned på fyldet og kan resultere i at dynen og puden falder lidt sammen. Du skal også huske at vente et par timer efter du er stået op om morgenen, inden du smider et sengetæppe over sengen. Når vi har ligget i senge og sovet i løbet af natten skifter vores kropstemperatur og hvis du lægger et sengetæppe over sengen så snart du står op, så vil det holde varmen og fugtigheden fra din krop inden og det har en negativ effekt på både renligheden af dit sengetøj og kvaliteten af dine dyne og pude.
  • Husk at lufte ud! Hvis du lufter ud i dit soveværelse hver dag, vil det have en rigtig god virkning på indeklimaet, og derved også på din dyne da det hjælper dynen med at affugte efter nattens søvn.
  • Hvis fyldet i din dyne er faldet lidt sammen, så er et godt trick at give den en tur i tørretumbleren et par timer. Det kan få fjer og dun til at rejse igen, du skal bare huske et par tennisbolde i tumbleren som kan hjælpe med at banke fyldet rundt.

Så ofte skal du vaske din dyne

Hvis du ikke lider af allergi, så er det faktisk ikke nødvendigt at vaske sin dyne ofte. Det hedder sig at en fin rytme for dynevask er cirka 1-2 om året. Det kan slide for meget på dynen hvis du vasker den for ofte og vi anbefaler derfor at satse på 2 gange om året.

Det kan nok for mange virke lidt uoverskueligt at få gang i dynevasken, men det behøver slet ikke være så besværligt, og der er mange fordele hvis du husker at få det gjort.

Det hjælper nemlig på holdbarheden af dynen hvis du husker at vaske den, og det er jo helt sikkert at foretrække hvis du har været ude og investere i en lækker dyne til soveværelset Med tiden vil fjer og dun i dynen nemlig begynde at klumpe sammen, og det påvirker bæreevnen af din dyne, altså dynens evne til at isolere. Så det kan altså godt betale sig at smide dynen i vaskemaskinen et par gange om året.

Sådan vasker du bedst din dyne og pude

Det er ikke ligegyldigt hvordan du vasker din dyne, du skal kende den rigtige fremgangsmåde for at sikre at du passer godt den. Læs med herunder med vigtigste punkter i processen for at vaske din dyne:

  1. Sæt god tid af. Det tager en god håndfuld timer, helt op til 6 timer, at vaske en dyne så det er vigtigt at du har nok tid da der også skal være tid til at tørre dynen korrekt.
  • Husk kun at vaske en dyne ad gangen. Der skal være plads nok i tromlen, som gerne skal være minimum til 7 kg, så vask derfor kun en dyne ad gangen, og husk også at vaske hovedpuderne separat.
  • Hvis dine dyner og puder har naturfyld, dvs. ægte fjer og dun er det vigtigt at du bruger et enzymfrit vaskemiddel, da det ellers vil være for skrapt til det naturlige fyld og fjerne det naturlige fedtlag på fjer og dun. Det kan f.eks. være et vaskemiddel til uldvask da disse er enzymfrie.  Hvis du har en dyne med fiberfyld, kan du bruge dit helt almindelige vaskemiddel.
  • Dyner og puder skal vaskes på et skåneprogram på 60 grader, der skal afslutte med en let centrifugering.
  • Efter vask er det allervigtigste at du får tørret dyner og puder helt igennem, da fyldet ellers vil klumpe sammen og blive fugtigt og der kan opstå mug og svamp i fyldet.

Når du tørretumbler skal du huske at bruge nogle bolde, f.eks. helt almindelige tennisbolde, som kan hjælpe med at banke dynen og derved fyldet rundt i tromlen og undgå at det klumper sammen.

Derudover kan du også tage dynen ud cirka hver 20 min og ryste den og derved hjælpe fyldet på vej med ta tørre korrekt.

  • Til slut kan det være en god ide at hænge dynen ud og lufte eller køre den i tørretumbleren på lidt kold tørring så dynen kan få dampet af.

OBS: et trick til at sikre at dynen er helt tør er at veje den før og efter vask/tørring, derved kan du tjekke at hvis den vejer mere en før du vaskede den betyder det at den endnu ikke er helt tør og stadig holder vand.

Så ofte skal du skifte sengetøj

Der er jo ingen facitliste eller et endeligt rigtig svar for hvor ofte du skal vaske og skifte sengetøj. Men for at have et rart og roligt miljø i dit soveværelse er det en god ide at prioritere at holde et rent rum. Det er en god ide at gøre grundigt rent en gang om ugen, samt at lufte ud hver dag. Jo nemmere en rutine man laver, jo nemmere er det at huske og vi anbefaler at det simpelthen bare er noget af det første der bliver gjort når man hopper id af sengen om morgenen, at slå vinduet op og sørge for at få luftet ud efter natten.

Mht. sengetøjet så er en god tommelfingerregel at det skal vaskes og skiftes med 1 eller 2 ugers mellemrum. Det er vigtigt at der ikke går for mange uger, da der samler sig meget støv, skidt og snavs i sengetøjet. Det kan i værste fald føre til hudproblemer eller allergi, men det er da også bare mere lækkert at lægge sig ind i en dejlig rar og ren seng.

Om det skal være hver eller hver anden uge at du vasker og skifter sengetøjet, det afhænger af flere ting, som f.eks. om du har det meget varmt og natten og sengetøjet hurtigere bliver svedt til og beskidt. Ligeså hvis du har været syg er det f.eks. også en god ide at få vasket sengetøjet så det igen kommer fri af bakterier.

OBS: hvis du ikke orker at skifter alt sengetøjet hver uge kan du vælge at prioritere hovedpudebetræk og lagen da disse bliver hurtigere beskidt end dynebetrækket gør.

så ofte skal du vaske din dyne

1. Find SINNERUP Stone wash sengetøj lige her

2. Find SINNERUP Waves sengetøj lige her

Lækkert og smukt sengetøj er virkelig værd at investere i og er noget af det nemmeste og bedste du kan gøre for dit soveværelse. Det giver en rar følelse at lægge sig i rent og pænt sengetøj om aftenen og sengetøjet er en nem måde at give indretningen et flot roligt udtryk. Sengetøjet fra Sinnerup OEKO-TEX® e certificeret og det betyder at det er produceret uden sundhedsskadelige stoffer og du kan altså roligt lægge dig i det og sove en god nats søvn.

Hvornår skal du skifte din dyne og købe en ny?

Hvor længe dine dyner og puder kan holde afhænger af mange forskellige ting, som f.eks. kvaliteten, typen af fyld eller hvor meget man sveder osv.

Men der er forskel på hvor længe din hovedpude holder versus hvor længe dynen gør. Det skyldes simpelthen at puden bliver mere slidt og fyldet bliver hurtigere presset sammen da den får mere vægt fra din krop i løbet af natten end dynen gør.

Det anbefales at hovedpuden skiftes cirka hver 2. år og at dyner skal skiftes efter mellem 5-10 år.

Du kan vurdere om det er på tide at skifte dyne og pude hvis fyldet begynder at blive fladt og klumpe sammen og det ikke hjælper med en tur i tørretumbleren. Ligesådan hvis puden og dynen begynder at have gule skjolder som heller ikke går væk ved vask kan det være at tegn på at det er ved at være tid til at skifte det ud.

Vil du have flere gode råd til hvordan du indretter dit soveværelse og skaber en rolig og indbydende indretning til et godt sovemiljø så hop over og læs vores bedste råd

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder