poko-skincare-a6OxyVdFzSA-unsplash

Den bedste hudpleje til tør hud – 5 gode råd til at pleje tør hud

Døjer du med tør hud? Og hvorfor får man overhovedet tør hud? Det kan være enormt irriterende at huden tørrer ud til, og det gør det ikke nemt at ligge en holdbar makeup for eksempel. Der er nogle simple råd til hvordan du bedst sammensætter din hudplejerutinen så den balancerer huden og giver huden de bedste vilkår for at opnå en sund fugtbalance. Læs med her og bliv klogere på vores bedste råd til en sund og gennemfugtet hud.

Hvad er tør hud?

Tør hud i ansigtet skyldes hudens evne til at holde på fugt. Når hudens fedtindhold er for lav, resulterer det i tør og irritabel hud. Fedtindholdet styres af hudens produktion af talg, og hvis denne er for lav og huden bliver tør, betyder det at huden ikke holder på vand og dermed ikke har nogen barriere mod omgivelserne.

Der kan være mange grunde til at du oplever en ubalance i din hud, derfor vil vi herunder guide dig igennem den bedste hudpleje til tør hud og vi gennemgår de grunde og faktorer der kan være til grund for tør hud.

Hvorfor har du tør hud?

Lad os kigge lidt ind i hvorfor man kan døje med tør hud, fordi jo mere du kender til grunden for den tørre fornemmelse jo bedre kan du vide hvordan du kan behandle din hud og hjælpe den på vej til at blive mere smidig og gennemfugtet.

Der kan være mange forskellige grunde til at du døjer med tør hud. Læs med herunder hvor vi gennemgår og guide dig i at forstå hvad der kan ligge til grund.

Genetik og hormoner

Genetik spiller en stor rolle i forhold til din hud, også når det kommer til gener med tør hud. Talgproduktionen påvirker om huden er for fedtet eller nemt udtørrer, og niveauet af hvor meget talg din hud producerer og hvor god den er til at regulerer fugt, kan være arveligt.

Niveauet af talg kan i den grad også påvirkes af din hormonbalance, og det betyder at i perioder hvor hormonniveauet kan svinge vil det kunne påvirke fugtniveauet i huden. Det kan f.eks. være hvis du indtager hormonpåvirkende medicin, som f.eks. prævention som indeholder progesteron. Under graviditet eller overgangsalder vil ændringerne i dine hormoner også kunne resultere i tør hud. Dine hormonet kan du, ligesom dine gener, ikke ændre på men igen gælder det at du kan lære hvordan du bedst tilpasser din hudplejerutine efter din hud.

Årstiden

Vejret og årstiderne har faktisk også en stor påvirkning på din hud. Både ekstreme kulde og varme kan påvirke og irritere huden i ansigtet. Om vinteren vil du især kunne opleve tendens til mere tør hud da den kolde luft ikke kan indeholde lige så meget vand som varm luft og derfor falder luftfugtigheden.

Når luftfugtigheden falder, bliver luften mere tør og dette vil kunne udtørre din hud. Ligesådan vil vi også have mere centralvarme på indendørs, og dette medfører ligeså med en udtørrende effekt på din hud. Om vinteren er der derfor endnu mere vigtigt at du passer godt på din hud, jo mere du hjælper den på vej med de rigtige fugtbarrierer jo mindre vil din hud blive påvirke af vinterens kulde.

Dehydrering

Noget så simpelt som dit væskeindtag i løbet af dagen kan også påvirke din hud. Hvis du glemmer at drikke nok vand kan det have en udtørrende effekt på din hud. Sund og frisk hud handler derfor både om den rigtige fugtgivende hudpleje, men også om at drikke nok vand da intet hydrerer huden så godt som at holde et sundt væskeindtag. Hvis du husker at drikke nok vand vil det have en god effekt på både din ansigtshud, men også huden på resten af kroppen.

Hudpleje til tør hud

Som for alle hudplejer er det vigtigt at du forstår din hud og ved hvordan du bedst sammensætter en hudplejerutine der passer til netop dine behov og din hud. Vi arbejder helst med en rutine ala ”jo simplere, jo bedre”. Du skal ikke fokusere på mængden af produkter, men derimod at få indarbejdet en rutine som fungerer for dig og som du gerne vil udføre hver dag.

Det vigtigste er nemlig at du overhovedet får renset din hud hver dag. Derfor er det en god ide at holde det så simpelt så muligt hvis det øger chancen for at du husker at gøre det og rense din hud, hver aften inden du går i seng.

Herunder gennemgår vi de tre vigtigste punkter du skal vide omkring pleje af tør hud.

1. Sådan renser du

Generelt gælder det for det vi kalder ”problemhud”, dvs. hvor huden døjer med f.eks. urenheder, tørhed, fedt osv., at det er meget vigtigt at vide hvordan du renser din hud korrekt da rens nemt kan have en irriterende effekt på din hud.

Et godt tip er at huske at du skal undgå at irritere huden. Det betyder at det er en gud ide at bruge milde produkter som ikke er skrappe mod huden. Når du skal rense din hud om aftenen og du skal pleje den tørre hud så er det en god idé at vælge en renselotion, rensemælk eller rensecreme da disse produkter vil være blidere mod huden. 

2. Husk at fugte

Døjer du med tør hud er det bedste du kan gøre at sørge for at tilføje så meget fugt som muligt via din hudpleje. Du skal fokusere på milde produkter og fugtgivende skintonics, serummer og cremer er det bedste du kan inkorporere i din hudplejerutine.

Foruden en god ansigtscreme kan du derfor også overveje at brug et godt ansigtsserum i din hudpleje. Serummer er helt eminente til at trænge hurtigt ind i huden og gennemfugte i dybden. Du kan læse mere omkring serummer og hvilken du skal vælge til netop din hud lige her.

Når du vælger din ansigtscreme, er det er en god ide at vælge en som er lavet specifikt til tør hud, da disse cremer vil være lavet til at kunne trænge hurtigt ind, og hjælpe huden med at genskabe et sundt fugtniveau og give en god barriere mod udefrakommende faktorer.  Du får mest ud af dine hudplejeprodukter hvis du påfører dem lige efter du enten har været i bad eller vasket dit ansigt, fordi huden vil være fugtig og mere modtagelig overfor produkterne. Hvis du påfører din ansigtscreme på fugtig hud vil cremen kunne arbejde sammen med den fugt der allerede vil være i huden.

3. Undgå varme bade

Du kan med fordel overveje længden og temperaturen på dine brusebade. Varmt vand har en udtørrende effekt på huden, så hvis du døjer med tør hud vil det altså være en god ide at sparre lidt på vandet og tage nogle kortere bade og skrue lidt ned for varmen.

Tip: at skrue lidt ned for det varme vand vil også have en positiv effekt på dit hår – hvis du vil læse mere om hvordan du bedst får sundt og blødt hår så hop over og læs vores guide med vores bedste tip til sundt hår!

4. Tørbørstning

Tørbørstning af huden kan have en virkelig positiv effekt, det gælder både din ansigtshud og resten af huden på kroppen.

Med tørbørstning kan du blidt fjerne døde hudceller, og det vil øge blodcirkulationen i huden og dette vil øge iltningen til cellerne i huden i ansigtet. Det vil hjælpe meget med gløden i dit ansigt og give et rigtig godt grundlag til hudplejen.

tør hud

5. Hydrer!

Vi har sagt det før, men den allerbedste måde du kan sikre en god fugtbalance i din hud, er at sørge for at den er hydreret indefra. Det betyder at ikke nok med at det er sundt at drikke nok vand i løbet af dagen, hvis du husker den anbefalede mængde vand på 1,5 – 2 liter vand om dagen vil det også have en positiv effekt på din hud!

Vil du lære flere gode råd til en nem og effektiv beauty rutine så hop over og læs vores mange andre artikler om Skønhed!

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder