Ansigtscreme

Den bedste ansigtscreme til tør hud – find den bedste creme (2023)

Det er ikke ligegyldigt hvilken ansigtscreme du anvender i din hudplejerutine, for den skal gerne passe til netop din hudtype og den tilstand din hud er i. Døjer du med tør hud, er det vigtigt at finde den rigtige ansigtscreme der kan tilføje nok fugt til din hud. Vi har her samlet vores 5 bedste bud på den bedste ansigtscreme til tør hud, og vi håber at det kan hjælpe dig med at navigere i junglen af de mange cremer på markedet.  

I din hudplejerækkefølge er det vigtigt at du finder en ansigtscreme der passer til netop din hud. Det kan variere efter f.eks. årstiden, din cyklus eller andre faktorer hvilke cremer din hud foretrækker.

Når du leder efter gode produkter til din hud, skal du huske at skelne imellem hudtype og hudtilstand. Din hudtype kan f.eks. være tendens til tør hud, men hvor graden af tørhed kan variere alt efter om det f.eks. er sommer eller vinter. Om vinteren vil den tørre og kolde luft for eksempel være hård for alle hudtyper, og du vil måske opleve at din hud føles endnu mere tør end den normalt gør. Det betyder at din hud er i en tilstand af at være mere tør end normalt, grundet årstiden.

Læs med her hvor vi gennemgår vores anbefaling for de bedste ansigtscremer til tør hud, og ligeså giver dig vores bedste tips mod tør hud udover gode skønhedsprodukter.

Har du travlt? Her er vores anbefaling

Ansigtscremen til tør hud fra Beauté Pacifique indeholder både squalene, glycerin og landolin og de sikrer en kombination der gør den til en fed og fugtgivende creme, der både tilfører fugt på huden samt sikrer at huden kan holde på den fugt. Cremen trænger hurtigt ind og kan bruges både dag og nat, og fungerer fint under makeupppen.

De 5 bedste ansigtscreme til tør hud

Der er næsten ikke tal på hvor mange ansigtscremer der er at vælge imellem, og det er i sandhed en jungle at finde rundt i. Vi har forsøgt at snævre valget ind så meget det overhovedet er muligt, og gennemgår derfor de top 5 ansigtscremer som er vores personlige favoritter:

1. Origins – GinZing Ultra-Hydrating Energy-Boosting Cream

Ansigtscremen fra Origins er en super effektiv ansigtscreme, hvis du mangler en god fugt booster til din hud. Cremen indeholder både glycerin og jojoba olie, hvilket betyder at glycerinen går ind og binder fugten i huden, og jojoba olien er en god fed kilde til at give fedt og fugt til huden.

Origins har udviklet denne creme med de to ingredienser panax ginseng og koffein som sikrer at denne creme er ekstra god til både at give fugt til huden, samt sikre at huden også holder på den fugt så længe som muligt.

  • Panax Ginseng bliver trukket ud af rødderne fra Ginseng planten, og er en ingrediens der bruges i hudpleje fordi den hydrerer huden og hjælper mod inflammation og irritation i huden.
  • Koffein bruges da det har en super positiv effekt for huden da det fungerer som en antioxidant der beskytter huden og virker opstrammende.

2. BEAUTÈ PACIFIQUE – Enriched Moisturizing Daycreme Dry Skin

Ansigtscremen fra Beauté Pacifique til tør hud er hånden på hjertet en af vores favorit cremer. Den har i mange år været en fast del af produkterne på mit badeværelse. Leder du efter en god ansigtscreme til tør hud, skal du helt sikkert kende til produkterne fra Beauté Pacifique som er et danskejet hudplejemærke, med gode kvalitetsprodukter som er enormt gode til at pleje og fugte huden, uanset om du leder efter en god creme eller et renseprodukt.

Denne ansigtscreme til tør hud indeholder både glycerin og squalene som begge er super gode ingredienser hvis du døjer med tør hud.

  • Squalene er en olie der naturligt findes i huden, men som der bliver mindre af jo ældre vi bliver. Squalene fungerer som transportør af fugt og hjælper cremen med at trænge hurtigere ind i huden, og forhindrer samtidig tab af fugt.
  • Glycerin er en af de rigeste fugtgivende ingredienser, og sammen med lanolin der også indgår i cremen har du lidt en fugtbombe der både trænger hurtigt ind i huden og samtidig hjælper med at holde på fugten.

3. Pudderdåserne – Alt i en Creme

Alt I En cremen fra Pudderdåserne er en god alsidig creme, som kan bruges både i ansigtet men også på kroppen. Det er helt sikkert også det budgetvenlige valg, da du får hele 150 ml i denne creme, frem for de regelmæssige 50 ml som ansigtscreme normalt indeholder. Den er drøj i brug, og trænger ind i huden og kan altså anvendes som både ansigtscreme men også på hele kroppen hvis du har andre områder der har brug for lidt ekstra fugt og pleje.

De gode ingredienser i denne creme dækker bl.a.over sheasmør, niacinamid og syricalm.

  • Sheasmør indeholder vitamin A og E som blødgører huden og fungerer som antioxidanter, og derfor også har en helende virkning for huden.
  • Niacinimad er også en ingrediens du kan finde som et helt serum i sig selv, og når det indgår i en creme betyder det at den vil have virkning mod rødme og irritation i huden, det vil sige at det er godt for huden ikke bare mod tørhed men også hvis du døjer med akne eller pigmentering i huden.
  • Syricalm er et planteekstrakt som har en super effektiv virkning mod både tørhed, men også specifikt for kløende eller irriteret hud som den har en beroligende virkning for.

4. CLARINS – Hydra-Essentiel Norma

Clarins Hydra-Essentiel ansigtscreme ligger i den dyrere ende, men er også en lækker fugtbombe af god kvalitet. Cremen har en let konsistent og trænger hurtigt ind i huden, så hvis du fortrækker de lettere cremer frem for en meget tyk konsistens så er denne noget for dig.

Hydra-Essentiel har et par aktive nøgleingredienser som dækker over hyaluronsyre og katafray ekstrakt.

  • Hyaluronsyre binder væsken i huden og sikrer derfor at når du tilføjer fugt til huden, så holder den faktisk på den. Det er en super ingrediens når du døjer med tør hud.
  • Katafray ekstraktet indgår i mange af Clarins produkter der har fokus på fugt til tør hud. Det er et ekstrakt der kan trække fugt til huden. det betyder at den fungerer som transportør af de mange andre fugtgivende egenskaber af cremen, og hjælper med at segle det inde i huden så den kan holde på fugten længst muligt.

Hvis du virkelig skal have sparket noget fugt i huden, så kan du med fordel kombinere ansigtscremecremen fra Clarins, med deres ansigtsmaske SOS Hydra mask, så er du sikret at få en masse fugt til huden vinteren over.

5. Melissa – Day Cream Dry Skin

Melissa er et lækkert økologisk og vegansk hudplejemærke, som laver en lang række af gode effektive produkter. Deres ansigtscreme til tør hud er ingen undtagelse og den indeholde en lang liste af kanon gode ingredienser til dig der har brug for at genskabe en god fugtbalance i huden.

Cremen indeholder flere plejende olier, som er et godt fundament for en creme til tør hud. Den indeholder bl.a. jojoba, oliven og avokado olie. Derudover indeholder creme også squalene og hyaluronsyre.

  • Jojoba olie matcher hudens egen produktion af sebum, og er derfor rigtig god til at hjælpe med at stabalisere fedt og fugt balancen i huden
  • Cremen indeholder også hyaluronsyre som sikrer at fugten du tilføjer til huden via cremen bliver bundet til huden og forbliver i huden så effekten bliver langvarig.

Det skal du lede efter i en ansigtscreme til tør hud

ansigtscreme til tør hud

I jagten på en god ansigtscreme til tør hud skal du først og fremmest være på jagt efter en god tyk og fed ansigtscreme. Den skal dog kunne trænge hurtigt ind i huden da vi er ude efter at fugte og ikke fedte huden. Hvis en creme ikke trænger ind i huden, giver den ikke nogen synderlig virkning for din hud, den vil blot ligge som et fedtet lag ovenpå huden. En god tyk creme der trænger hurtigt ind i huden derimod, vil gå ind og fugte din hud og skabe en god barriere for din hud mod omverdenen.

Du skal finde en ansigtscreme med gode fugtbindende ingredienser. Du skal lede efter ingredienser der vil være gode mod tør hud, og ligesådan undgå andre som vil have en udtørrende effekt på din hud.

Det skal du undgå:

  • Parfume

Det kan være svært at undgå parfume i mange skønhedsprodukter. Det er generelt en god tommelfingerregel at undgå parfume i dine produkter, hvad end det i produkter til ansigtet, kroppen eller for eksempel i tøjvasken.

Det kan dog svært, og du kender samtidigt også din egen hud bedst og ved derfor hvordan den reagerer på parfumen.

  • Alkohol

Der er ofte alkohol i ansigtsprodukter. Det er der fordi det er en ingrediens der kan hjælpe med holdbarheden på produktet, ligesom det også kan være en ingrediens der hjælper produktet med at trænge hurtigere igennem huden.

Der er ikke noget farligt eller forkert over produkter med alkohol i, du skal bare være opmærksom på om din hud synes om det. Hvis du har tendens til, tør hud, så skal du gå i stor bue uden om produkter med alkohol i. Det har nemlig også en tydelig udtørrende effekt, og vil derfor blot hjælpe med at udtørre din hud endnu mere.

Det skal du kigge efter:

  • Hyaluronsyre

Vi har skrevet om hyaluronsyre flere gange, men det ér også noget af en vidunderingrediens. Hyaluronsyre findes naturligt i kroppen, og fungerer som en fugtbinder ved at binde væske, det kan binde 1000 gange sin egen vægt og hjælper huden med at få fugt og fylde

  • Glycerin

Glycerin er også en super god fugtbindende ingrediens. Den kan optage fugt fra luften og binde til huden og hjælper med at binde fugt i hudens øverste lag.

  •  Squalene

Squalene findes naturligt i huden, men mængden daler i takt med at man bliver ældre og derfor er det så god ingrediens at have med i skønhedsprodukterne hvis du døjer med tør hud. Squalene er med til at gøre huden blød og at skabe et beskyttende lag og holde fugten i huden inde.

Kend forskel på tør og dehydreret hud

Din hud kan føles tør, men der kan være flere faktorer bag hvorfor den er tør. Det er derfor en god idé at kende forskel på om din hud døjer med tørhed, eller om den er dehydreret. Der er nemlig forskellige grunde til de to hudtilstande, og dermed også forskellige måder at løse det på.

Derfor er din hud dehydreret

Dehydreret hud er en tilstand, hvilket betyder at det kan variere og være nemmere at fikse end tør hud. Symptomer på at din hud er dehydreret er at:

  • Huden ser kedelig og grå ud
  • Kløe
  • Mørke rander under øjnene

Dehydreret hud kommer ofte af vejret og er derfor ofte meget sæsonbetonet. Når det bliver koldt og tørt i vejret vil du kunne opleve at din hud bliver mere irriteret og ikke ser særlig frisk og fugtet ud. Derudover kan livsstil, mad og drikke også påvirker huden. Hvis du får sovet for lidt, ofte drikker kaffe eller alkohol og får drukket for lidt vand kan det også gå ud over din hud.

Hyaluron syre og glycerin, er ingredienser der er rigtig gode mod dehydreret hud da de virkelig går ind og holder på væsken i huden.

Derfor er din hud tør

Tør hud er en hudtilstand, og er ikke noget du kan ændre på ved at spise anderledes. Du kan derimod være skånsom mod den, og ikke bruge skrappe produkter der eksfolierer og lade være med at bruge meget koldt eller meget varmt vand på huden, så den ikke irriteres unødvendigt. Med tør hud skal du derimod sikre den rigtige pleje, så det ikke er noget der generer dig.

Tør hud har brug for fugt, i form af cremer og olier. Tegn på tør hud vil være:

  • Huden skæller
  • Rødme og irritation
  • En tør overflade der f.eks. kan være svær at lægge makeup på.

Hyaluron syre er også rigtig god mod tør hud, da det er en ingrediens der sikrer at holde på al den fugt du netop har smurt din hud ind i. Derudover er olier og squalene super gode for tør hud også, da de går ind og booster den naturlige produktion af fedt i huden.

Vil du lære flere gode råd til en nem og effektiv beauty rutine så hop over og læs vores mange andre artikler om Skønhed!

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder