Et godt ansigtsserum bør indgå i din hudplejerutine da de er små koncetrede energiboostere til din hud. Der findes uendeligt mange forskellige serummer på markedet, og vi har her samlet vores 6 favoritserummer og gennemgår hvilke egenskaber de hver har for din hud.
Et serum er et helt anderledes produkt end din ansigtscreme. Serummer indeholder koncentrerede mængder af aktive ingredienser, afhængigt af formålet med serummet, og består af mindre molekyler end i en creme. De mindre molekyler gør serummet i stand til hurtigere og mere effektivt at trænge ind i huden.
Serummet erstatter altså ikke din ansigtscreme i din hudplejerutine, men skal ses som et effektivt supplement til din rutine. Vi vil her gennemgå vores 6 bud på de bedste serummer på markedet, og de har alle forskellige hovedformål med serummet og dækker over forskellige aktive ingredienser. De mest udbredte ingredienser for serummer er bl.a. niacinamid, hyaluronsyre, c-vitamin, squalene og retinol og de vil alle være repræsenteret i produkterne herunder.
De 6 bedste ansigtsserum
1. The Ordinary, Niacinamide 10%
The Ordinary er et mærke der er kendetegnet ved lave priser og høje doser af simple og effektive ingredienser. The Ordinary laver simple produkter der kan bruges som supplement til din hudpleje. De producerer ikke ansigtsvask eller cremer, men serummer og olier som du kan bruge i din hudplejerutine.
Deres Niacinamide serum er ingen undtagelse. Hvis du ikke allerede har inkorporeret niacinamide i din hudpleje, så anbefaler vi at du starter nu. Niacinamide er et B3 vitamin som er kendt for sin egenskab for at mindske akne og urenheder, samt at skabe balance i huden som betyder at det også er rigtig godt for dig der døjer med f.eks. tørhed, rødme og pigmentering.
Det kan vi lide:
- Budgetvenlig pris
- Balancerer hudens talgproduktion
- Reducerer urenheder
- Reducerer rødme og tørhed
- Virker fugtgivende
2. Beauté Pacifique, Submersive Serum Paradoxe
Vi elsker Beauté Pacifique’s produkter, for de er indbegrebet af fugt og pleje. Det gælder også for deres Submersive Serum Paradoxe, som er særligt effektiv for anti-aging og rødme i huden. Serummets hovedingredienser er squalane og vindruekerneolie, begge ingredienser er enormt fugtgivende.
Squalane er et af hudens naturlige fedtstoffer og dermed en ingrediens der hurtigt vil trække ind i huden og hjælpe med at sikre hudens fugtbalance. Vindruekerneolie er rig på antioxidanter da det indeholder vitamin A, C og E og er dermed forebyggende for anti-aging.
Det kan vi lide:
- Anti aging effekt
- Reducerer rødme
- Enormt fugtgivende
- Reducerer fine linier
3. Evolve, Hyaluronic Serum 200
Vi har før skrevet om hyaluronsyre og hvorfor det er din bedste ven i din hudplejerutine. Serummet fra Evolve indeholdende 200 mg hyaluronsyre pr. flaske, hyaluronsyre er den bedste booster af fugt, og fugt er det vigtigste du hjælper din hud med at bevare, for når huden mister fugt, vil den se mere tør og trist ud og det vil give flere linier i huden.
Hyaluronsyre er et af de proteinstoffer der allerede findes i kroppen men som forsvinder med alderen. Det er derfor vi anbefaler at inkorporere hyaluronsyre i din hudpleje, da den binder væske og hjælper med at genetablere hudens elasticitet og fylde.
Det kan vi lide:
- Fugtbooster for huden
- Indeholde rosenvand som dufter og virker beroligende på huden
- Udjævner huden
- Bløggører huden
4. The Ordinary, Hyaluronic Acid 2%
Hyaluronsyre serummet fra The Ordinary er et prisvenligt alternativ til en effektiv hyaluronsyre serum
5. La Roche-Posay, Pure Vitamin C10 Serum
Pure Vitimain C10 serummet fra La Roshe-Posay indeholder vitamin C, som er en kraftig antioxidant og serummet er derfor en super kandidat til at mindske fine linier i huden, pigmentforandringer og vigtigst af alt tilføje fugt til huden.
Vitamin C er med til at give kollagendannelsen i huden et boost, og den er derfor med til at give huden en flot glød og et spændstigt udseende. Samtidigt indeholder serummet fra La Roche-Posay også salicylsyre som har en mild peeling effekt der hjælper på urenheder og tilstoppede porer.
Det kan vi lide:
- Anti-aging effekt
- Mild peeling effekt der reducerer urenheder
- Mindsker fine linier
- Øger kollagendannelsen og giver huden et spændsigt udseende
6. The Ordinary Retinol 0.2% in Squalane
Serummet fra The Ordinary indeholder retinol, som er et A-vitamin og et af de mest veldokumenterede ingredienser indenfor hudpleje der modvirker linier, pigmentpletter og som kan biddrage til cellefornyelse og derfor sikre at huden har en frisk og smuk glød over sig.
Retinol medvirker på at accelerere hudfornyelsen da det hjælper huden med at danne nye celler, og da det dermed sikrer at huden ikke mister fugt og elasticitet har det en virkelig god anti-aging effekt på huden.
Husk at retinol er en stærk ingrediens i hudpleje, og du skal derfor starte langsomt ud med at inkorporere det i din hudpleje. Derfor anbefaler vi også dette serum fra The Ordinary der starter med en styrke på kun 0,2%.
Det kan vi lide:
- Booster cellefornyelsen
- Mindsker linier og pigmentpletter i huden
- Sikrer at huden holder sin spændstighed
- Fungerer som anti-aging
- Indeholder squalane som er fugtgivende
Den bedste ansigtsserum, vores anbefaling
Vi håber at du føler dig bedre klædt på i jagten på den rigtige ansigtsserum efter at have læst vores anbefalinger, og kender mere til begreberne om niacinamide, hyaluronsyre, retinol ovs. Vores favorit serum er Hyaluronic Serum 200 fra Evolve, da vi synes at kobinationen af hyaluronsyre, granatæbleekstrakt og rosenvand er en virkelig fin kombination som vil virke hydrerende og beroligende på huden. Den er et super godt indslag i din hudpleje og Evolve laver gode kvalitetsbevidste produkter.
Sådan anvender du et ansigtsserum
Selvom et ansigtsserum er enormt fugtgivende og har forskellige egenskaber for din hud, så kan et serum ikke erstatte din ansigtscreme. Et ansigtsserum er tyndere i konsistensen end en creme og designet til at kunne trænge dybere ind i huden end en creme, og arbejde målrette i huden grundet de koncentrede doser af aktive ingredienser. Din ansigtscreme derimod plejer også din hud, men en creme arbejder med de ydre lag af huden og sørger for at barrieren udadtil er intakt og holdes ved lige.
Serum før creme
Det betyder at dit ansigtsserum arbejder med din hud i dybden, og din creme sikre at hudens overflade er plejet og beskyttet. Når det kommer til hvilken rækkefølge du skal anvende din hudpleje, er en god tommelfingerregel at produkterne med den tyndeste konsistens skal påføres først. Et ansigtsserum vil ikke kunne trænge igennem, hvis du først har brugt din ansigtscreme. Anvend derfor denne rækkefølge:
- Ansigtsrens
- Toner
- Serum
- Creme
Vil du lære flere gode råd til en nem og effektiv beauty rutine så hop over og læs vores mange andre artikler om Skønhed!