Sådan skal du opbevare dine hudplejeprodukter – kend holdbarheden på produkterne

Hvordan du skal opbevare dine hudplejeprodukter korrekt? Når du endelig har fundet netop de produkter der fungerer for din hud og som du rigtig godt kan lide, så gælder det om at passe godt på dem så du sikrer virkningen af produkterne og at de har den bedst mulige holdbarhed. Læs med her hvor vi guider dig hvordan du bedst passer på dine hudplejeprodukter samt hvordan du holder styr på holdbarheden af hver enkelte produkt.

Kend holdbarheden på dine hudplejeprodukter

For at sikre at du får den mest optimale virkning af dine produkter samt sikrer at produkterne ikke er blevet dårlige og dermed ikke vil være sunde for din hud er det rigtig vigtigt at du løbende holder orden i dine hudplejeprodukter og har styr på hvor længe de kan holde sig, eller om det er på tide at få smidt de gamle cremer ud.

Læs med herunder og få helt styr på hvordan du bedst passer på dine hudplejeprodukter og holder styr på samlingen.

Sådan læser du holdbarheden

Det er supervigtigt at du har styr på hvor længe dine hudplejeprodukter kan holder sig. Når det kommer til holdbarhed for produkter, er der to ting at skelne imellem, nemlig hvor længe produktet kan holde sig uåbnet og hvor længe det kan holde sig efter du har åbnet produktet.

opbevare dine hudplejeprodukter

Krukke symbolet

Hvis produktet har et lille krukkesymbol, betyder det at produktet har en holdbarhed på længere end 30 måneder hvis ikke du har åbnet det. Det lille krukkesymbol angiver herefter hvor længe produktet kan holde sig efter du har åbnet det.

For langt de fleste hudplejeprodukter vil de have en holdbarhed på 12 måneder efter du har åbnet det, men du kan altså se hvor lang holdbarheden er for hvert enkelt produkt ved at læse krukkesymbolet.

Timeglas symbolet

Hvis produktet har en holdbarhed på mindre end 30 måneder skal produktet have anvist et timeglas symbol med en ”mindst holdbar til” dato. Denne dato fortæller hvor længe produktet vil bibeholde til virkning samt hvor længe det vil være sikkert at anvende.

Hold dine hudplejeprodukter sterile

Hvis du gerne vil sikre så lang holdbarhed for dine produkter som muligt, så gælder det om ikke at udsætte dem for bakterier. Hvis der kommer bakterier i din ansigtscreme, så vil det forkorte levetiden af cremen og den vil ikke længere være sikker at bruge i dit ansigt.

Der er to ting du kan gøre og det er enten at lede efter produkter der enten har en pumpe eller kommer i en tube, og hvis det ikke er muligt, skal du huske at anvende et produkt i en krukke korrekt. Det er helt klart nemmest at holde et produkt intakt hvis det kommer i en emballage der har en pumpe eller en tube hvor du kan trykke produktet ud. På den må sikre du at der ikke kommer bakterier ned i selve produktet.

OBS: husk ikke at lade pipetten eller pumpen røre ved din hud når du trykker produktet ud.

 Hvis det ikke er muligt at finde et produkt med pumpe, og du står med en krukke så kan du med fordel anvende en lille spatel til at tage produktet op med, så du ikke skal have fingrene ned i produktet og derved risikere at der kommer bakterier fra dine hænder ned i produktet.

Produkter der er for gamle, kan skade din hud

Den vigtigste grund til at sikre at sig at der er styr på samlingen af hudplejeprodukter er at det er det sikreste for din hud.

Hvis produktet har været åbent længe og overskredet det antal måneder der er angivet på selve produktet, så kan det blive dårligt og det vil derfor ikke være en god ide at putte på din ansigtshud. Huden i ansigtet er i forvejen sart, så derfor skal vi ikke begynde at smøre den ind i produkter der har overskredet deres holdbarhed.

Udover at det ikke er sundt for din hud at benytte produkter der er blevet for gamle, så betyder det også at du alligevel ikke vil få den optimale virkning ud af det enkelte produkt. De vil simpelthen miste deres virkning når de står og har været åbne for længe og derfor er der ikke nogen grundt til at begynde at bruge dem.

Ryd op i dine produkter (og smid dem ud)

Det er en rigtig god vane med jævne mellemrum lige at kigge dine hudplejeprodukter igennem og tjekke om nogle af dem er for gamle og har overskredet deres holdbarhed, og i grunden bare bør blive smidt ud.

Vi er nok nogle stykker der kan have tendens til at tænke at når nu man har betalt penge for et produkt, så skal det jo også bruges op til det er helt tomt. Og selvfølgelig kan vi ikke bare købe og smide ud i en jævn strøm, men du skal huske dig selv på at det altså er i orden at smide et produkt der uheldigvis er blevet for gammelt ud. Det vil alligevel ikke have nogen nævneværdig virkning på dine hud, og vil højest sandsynligt have en skadende virkning på huden da det kan have samlet bakterier og blive dårligt fordi de konserverende ingredienser ikke længere vil virke.

Hvordan skal du opbevare dine hudplejeprodukter?

For at sikre at dine produkter holder så længe som muligt og ikke bliver dårlige, er det vigtigt at have styr på hvordan du skal opbevare dine hudplejeprodukter. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvor du stiller dine produkter, og det oplagte valg om at lade dem stå på badeværelset er faktisk ikke den bedste løsning.

Læs med herunder hvor vi gennemgår de bedste steder at opbevare dine hudplejeprodukter, så du sikrer at holdbarheden ikke bliver kortere end nødvendigt.

Opbevar ikke hudplejeprodukter på badeværelset

Langt de fleste har formentlig skabe og skuffer på badeværelset der er oplagte til at fylde op med diverse cremer, parfumer og andre produkter. Men, badeværelset er faktisk langt fra det bedste sted at opbevare dine produkter.

Temperatursvingninger, sollys og varme er fjender for holdbarheden af dine hudplejeprodukter, og det er netop hvad et badeværelse har meget af. Det fugtige miljø på badeværelset og de temperatursvingninger der kommer når man går i bad, har en rigtig dårlig virkning på produkternes holdbarhed.

Dine hudplejeprodukter skal derfor stå køligt og mørkt, da det vil være et godt stabilt miljø som vil sikre at holdbarheden ikke bliver minimeret. Mørkt og køligt betyder dog ikke i køleskabet, da dette vil være for koldt for mange produkter og cremer.

Opbevar dine hudplejeprodukter i 18-20 grader

Den allerbedste temperatur at opbevare dine hudplejeprodukter i er 18-20 grader. Det betyder at de skal finde et rum som ikke er badeværelset som ikke er bliver alt for varmt, og hvor produkterne kan stå mørkt.

Det kan f.eks. være at stille produkterne i soveværelset hvis du holder en køligere temperatur her, eller i et skab lige udenfor badeværelset så de stadig er tættere på og derfor nemme at fa fat i når du starter på din hudplejerækkefølge.

Hvis du ikke har andre steder end badeværelset at stille produkterne, så hav det som en tommelfingerregel at de ikke skal stå fremme på åbne hylder eller i en solrig vindueskarm, men husk derimod altid at stille dem enten ind i skabet eller ned i skuffen.

OBS: det gælder især også dine parfumer. Selvom de er smukke at se på så skal du ikke have dem stående fremme, for det kan de ikke tåle. De skal stå i en skuffe eller inde i skabet så de står mørkt og ikke bliver udsat for lys.

Et minikøleskab, eller et såkaldt beauty køleskab, er også en super god løsning til opbevaring af dine hudplejeprodukter. Med et lille køleskab kan du styre temperaturen som produkterne står i, og de vil samtidig stå mørkt inde i skabet.

Disse produkter skal stå i køleskabet

Selvom langt de fleste af dine hudplejeprodukter ikke skal stå opbevaret i køleskabet så er der dog enkelte undtagelser. Nogle skønhedsprodukter har nemlig allerbedst af at blive opbevaret meget køligt og skal helst stå placeret i køleskabet.

Øjencreme

Effekten af din øjencreme bliver faktisk forbedret hvis du opbevarer cremen i køleskabet. En god øjencreme har til formål at fugte og sikre at området om øjnene ikke er helt hævet og hvis øjencreme er ekstra kølig når du anvender den, vil den effekt virker endnu bedre.

Læbestift

Stil gerne dine læbestifter i køleskabet, det gør dem meget nemmere at påføre flot når de er kølige og dermed faste i konsistensen.

Neglelakker

Du kan forlænge holdbarheden af dine neglelakker hvis du opbevarer dem i køleskabet. Neglelakker kan rigtig godt lide at stå dejlig køligt og mørkt, da lys og varme kan påvirke både farven og konsistensen af lakken.

Ansigtsmasker

Ansigtsmasker virker bare endnu bedre hvis de er helt kølige når du påfører dem. Ansigtsmasker har til formål at berolige huden, især hvis du døjer med rødme i huden og gerne vil nyde en lindrende maske, så har maskerne rigtig godt af at blive bevaret i køleskabet.

Vil du lære flere gode råd til en nem og effektiv beauty rutine så hop over og læs vores mange andre artikler om Skønhed!

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder