yoann-boyer-VZfREM_1fx4-unsplash

Gode råd om solcreme – 4 myter du skal kende til

Sommeren står for døren, og med den kommer dejlige solskinsdage og et større behov for at huske solcremen! Men det kan svært at navigere i det store udvalg af solcreme og det er vigtigt at du vælger den rigtige solfaktor og ved hvordan du bedst skal gebærde dig i solen. Læs mere her hvor vi har lavet din guide til solcreme og guider dig i de bedste råd samt gennemgår fire myter du skal vide om brug af solcreme.

Gode råd om solcreme

De tre solråd 

Når det handler om at opholde sig i solen skal du altid være forsigtig. Jo flere solskoldninger og jo mere UV-stråling du opholder dig i, desto større risiko har du for at udvikle hudkræft. Derudover er sol og UV-stråler også hårdt for huden og kan give både rynker og pigmentforandringer i form af solskader. Læs her om de tre solråd du kan huske på: Skygge, Solhat og Solcreme

Skygge: (guide til solcreme)

UV-indekset er højest i tidsrummet mellem kl. 12 og kl. 15. I dette tidsrum er det bedst at holde sig ude af solen og finde skygge, herved kan du undgå meget stråling og mindske chance for at blive solskoldet da du undgår solen når den er allerstærkest.

Du kan stadig få farve og blive brun selvom du ikke opholder dig direkte i solen. UV-stråling går også igennem i skyggen eller hvis det er overskyet.

Solhat: (guide til solcreme)

Det er altid en god ide at bruge tøj som beskyttelse mod solen. Hvis du ikke har mulighed for at være i skyggen, er det en god ide at dække sig til, især på hovedet. Her kan en bredskygget solhat være god da den beskytter og giver skygge til ansigtet, øre, nakken. Den dækker også hovedbunden som kan være svær at smøre med solcreme.

Solcreme: (guide til solcreme)

Husk altid solcreme! Hvad end solen er fremme eller det er overskyet skal du altid smøre dig ind da UV-indekset kan være højt selv hvis skyerne er fremme. Det anbefales at du altid bruger minimum faktor 15 i Danmark og faktor 30 i udlandet hvor UV-indekset ofte kan være højere end herhjemme. Husk altid at smøre solcreme på i god tid inden du skal ud i solen, cirka 20 minutter.

4 myter om solcreme du skal kende

Der findes mange gode råd omkring brugen af solcreme, og med det også mange myter som ikke har noget på sig. Vi har samlet de fire vigtigste myter og gennemgår hvorfor de ikke passer og hvad du i stedet for skal være klar over, så du er parat til at smide dig ud på solsengen når de varme sommerdage melder sig.

Myte 1: Dobbelt faktor – dobbelt beskyttelse (guide til solcreme)

Nej det passer ikke at dobbelt solfaktor giver dobbelt beskyttelse. Det er nemt at tænke at solfaktor 30 beskytter dobbelt så godt som solfaktor 15, men i virkelighed er forskellen meget lille.

Solfaktor 15, 30 og 50 ligger faktisk rigtig tæt på hinanden når det kommer til beskyttelse af solens UV-stråler:

  • faktor 15 blokerer for 93% af solens UV-stråle
  • faktor 30 blokerer for 96% af solens UV-stråler
  • faktor 50 blokerer for 98% af solens UV-stråler

Du får altså ikke dobbeltbeskyttelse af at bruge solfaktor 50. Hvilken solfaktor du skal væge afhænger af om du befinder dig i Danmark eller længere sydpå samt hvordan din hudtype er. Jo mere lys din hud er, jo mere sart er den og du kan med fordel vælge en højere faktor.

Det vigtigste at huske når du bruger solcreme er dog mængden af solcreme og ikke selve solfaktoren. Det er vigtigt at du husker at smøre dig ind med den korrekte mængde solcreme fordi hvis du får smurt cremen for tyndt falder faktorfaldet drastisk i beskyttelse. En god tommelfingerregel er at du skal bruge én håndfuld til én krop, det svarer til ca. 40 ml til en voksen og 20 ml til et barn.

Myte 2: Jeg skal kun smøre mig ind en gang om dagen (guide til solcreme)

Nej det er ikke nok at kun at smøre sig ind i solcreme en enkelt gang om dagen.  Virkningen af solcreme holder kun nogle timer, så når du befinder dig udenfor det meste af dagen anbefales det at du smører dig ind på ny flere gange om dagen. Hvis du har badet, tørret dig med håndklæde eller svedt meget skal du også smøre kroppen ind igen da det også gør at effekten af solcremen falder. 

Myte 3: Jeg får ikke nok D-vitamin når jeg bruger solcreme (guide til solcreme)

Du behøver ikke bekymre dig om at du ikke får nok D-vitamin når du bruger solcreme. Solen hjælper kroppen med at danne D-vitamin og det gør den også når du bruger solcreme. Det er rigtigt at solcremen blokerer en del af den stråling som danner D-vitaminet, men det er de samme UV-stråler som kan give kræft. Det er derfor ikke det værd at lade være med at bruge solcreme, da det øger chancen for at få kræft og du skal huske at du også får D-vitaminer igennem din kost.

Myte 4: Jeg behøver kun at bruge solcreme når solen skinner (guide til solcreme) (guide til solcreme)

Du er ikke i sikkerhed for solens stråler bare fordi det er overskyet eller du opholder dig i skyggen. UV-strålingen fra solen kan trænge igennem skyerne og da strålingen reflekteres fra omgivelserne, kan du også blive solbrændt selvom du opholder dig i skyggen. Eksempelvis reflekterer sne og vand solens stråling næsten 100% , så er du på skiferie eller badeferie kan du risikere at få dobbelt dosis. Derfor er det vigtigt at du smører dig ind uanset om solen er fremme eller ej, så du er sikker på ikke at få for meget stråling og blive forbrændt.

Nyd sommeren og vær forsigtig i solen

Nu gælder det bare om at komme ud i de dejlige sommerdage og nyde de skønne solskinstimer. Vi hår at med vores tips heri, at du vil kunne nyde solen og samtidig være sikker på at du passer godt på din hud.

Vi anbefaler at tage et kig hos Matas for et bredt udvalg af solcreme i alle niveauer af solfaktor.

Ekstra tip: sommeren kan også være hårdt for dit hår grundet solen, badning i saltvand og klorvand og det kan slide på dit hår i løbet af sommermånederne. Tjek derfor vores guide ud for at få gode tips til sundt hår!

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder