roman-kraft-ZoAlN3-pJO8-unsplash

De 10 bedste aktiviteter og oplevelser i København – veninde weekend

Leder I efter de bedste og hyggeligste oplevelser i København? Så må I ikke glemme at tjekke denne liste ud. Vi har samlet de bedste aktiviteter til en hyggelig weekend i København. Vi håber at I kan blive inspireret og bruge nogle gode dage eller blot timer i Københavns smukke gader og få de bedste oplevelser med veninder som København har at byde på.

De 10 bedste oplevelser i København:

1. mal keramik – Creative Space

oplevelser i københavn

Brug et par hyggelige timer i selskab med din veninde, mor eller søster og slip fantasien løs hos Creative Space! Her kan I sidde i hyggelige omgivelser og male jeres egen keramik, som I selv udvælger og herefter er det bare at beslutte jer for hvilket motiv eller mønster I vil male. Creative Space serverer også lidt koldt eller varmt at drikke som I kan nyde imens.

Priserne for keramikken er inkl. materialer og brænding (husk at I selv skal komme tilbage til butikken og hente keramikken igen efter det er blevet brændt). I kan vælge mellem vaser, fade, skåle og meget andet!

Hvor finder I det:

https://creative-space.dk/

Frederiksberg
Gammel Kongevej 154
1850 Frederiksberg

Østerbro
Kastelvej 1
2100 Østerbro

Hvad koster det:

Priserne for keramikken starter fra 150 kr. afhængigt af hvilken keramik I vælger

2. spis frokost med udsigt – Christiansborg

oplevelser i københavn

Dette er en af de bedste oplevelser i København som I kan planlægge til jeres frokost. Tårnet i Christiansborg er nemlig blevet åbnet for offentligheden og der er åbnet en smuk restaurant øverst oppe. Restauranten ligger inde i tårnrummet og er en oplevelse i sig selv. Her kan I nyde en lækker frokost i unikke omgivelser.

Restauranten har også åbent om aftenen men vi anbefaler et frokostbesøg da I kan komme op til udsigtsplatformen og nyde en 360 grader udsigt over København. Platformen ligger 44 m oppe, så her har I altså en unik mulighed for at nyde synet af København fra oven.

Hvor finder I det:

https://www.ft.dk/da/taarnet

Christiansborg Slotsplads,
1218 København

3. tag på cafe og spil brætspil – Bastard Cafe

Det er altid hyggeligt at runde en god dag af med tid og ro til at nyde en god kop kaffe og en rolig snak. Bastard Cafe kan byde på alt det, og oveni i hatten stiller de også over 3800 forskellige spil til rådighed.

Tag din bedste spillemakker under armen og tag et smut forbi cafeen til spilhygge, varme eller kolde drikke og et lækkert menukort.

Hvor finder I det:

https://bastardcafe.dk/

Huset KBH
Rådhusstræde 13
1466 København

4. spa oplevelse – Sofiebadet

Sofiebadet er en smuk spa der ligger i historiske lokaler af en gammel badeanstalt. Her kan I nyde ro og wellness i unikke omgivelser både i form af sauna, dampbad, varme karbade og massagebehandlinger. I får nogle rolige timer midt i storbyens hektiske liv.

I kan forud-booke forskellige behandlinger af både kurbad, hamam massager og behandlinger. Hos Sofiebadet serverer de også forskellige varme og kolde drikke.

Hvor finder I det:

https://www.sofiebadet.dk/

Sofiegade 15,
1418 København

Vil du have flere gode tips til rolige og afslappende spaoplevelser kan du finde vores guide til de bedste spaoplevelser -og ophold lige her

5. lav dine egne smykker – SmykBar

Smykbar er en ny cafe hvor I kan nyde en god kop kaffe og lave jeres egne smykker! Hos Smykbar booker I 2 timer og kan herefter sidde i ro og mag og lade kreativitet folde sig ud og kreere jeres egne perlesmykker. I kan vælge mellem både armbånd, halskæder, ankelkæder og øreringe.

I får udleveret et kit med de redskaber I skal bruge samt et udvalg af alverdens perler og smykkesten. En rigtig hyggelig oplevelse!

Hvor finder I det:

https://www.smykbar.dk/

Gl. Kongevej 152A,
1850 Frederiksberg

Hvad koster det:

Priserne for smykkerne starter fra 149 kr. afhængigt af hvilket smykke I vælger

6. spadsertur og smukke planter – Botanisk Have

Botanisk Have består af det smukke haveanlæg og den flotte glasbygning Palmehuset. Botanisk Have rummer Danmarks største samling af planter og er bestemt et besøg værd, og må være en af de flotteste oplevelser i København.

Botanisk Have er helt klart et besøg værd og det er endda gratis at komme ind i haven, dog koster entre i Palmehuset 60 kr.

Vi anbefaler Botanisk Have hvis I har brug for et åndehuld i jeres weekend i København, og vil tage en gåtur rundt i de smukke grønne omgivelser.

Hvor finder I det:

https://snm.ku.dk/botanisk-have/

Gothersgade 128,
1123 København K

7. tag i biografen – Dagmar Teatret

Vi kan altid anbefale en tur i biografen som en hyggelig weekend aktivitet. Især hvis uheldet er ude og vejret er dårligt, så er der ikke noget hyggeligere end at tage i biffen når det regner.

Får I lyst til at tage i biografen så anbefaler vi Dagmar Teatret. Biografen er en del af Nordiske Film biografer, og har en helt særlig atmosfære. Biografen har eksisteret siden 1939, og ligger derfor i nogle smukke gamle lokaler og stemningen i foyeren ved billetsalg og cafeen er rigtig hyggelig.

Vi anbefaler at I sætter tid af til at nyde en god kop kaffe eller et glas vin i caféen inden filmen starter.

Hvor finder I det:

https://www.nfbio.dk/biografer/dagmar

Jernbanegade 2,
1612 København

8. shop, også når det regner – Magasin og Frb. Centret 

Er der noget København byder på, så er det shopping! Og hvis shopping står på programmet, er stormagasinerne i København bestemt en anbefaling værd.

Vi elsker især Magasin og Frederiksberg Centret, hvad end I leder efter ting til hjemmet, tøj, makeup eller børnetøj -og legesager.

I Magasin kan I endda ankomme tørvejr, skulle det blive regnvejr, da der er adgang fra metroen direkte ind til underetagen i Magasin. Herfra kan I endda også tage metroen direkte til Frederiksberg Centret, og også her har I direkte adgang til shoppingcenteret fra metrostationen.

Hvor finder I det:

Magasin
Kongens Nytorv 13,
1095 København

Frederiksberg Centret
Falkoner Alle 21,
2000 Frederiksberg

9. løs mysterier – Escape Room

Hvis I er til mysterier og gåder så er Escape Room helt sikkert en oplevelse til jer! Vi anbefaler escape room hos Escape Room by Midgaard som byder på intet mindre end 15 forskellige escape rooms, eksempelvis et med Da Vinci tema.

I kan deltage op til 6 personer, og I skal på tid løse mysteriet via forskellige spor og gåder så I kan blive lukket ud igen og escape! I har mellem 60 og 75 minutter (afhængigt af det escape room I har valgt) men det gælder selvfølgelig om at være så hurtig som mulig.

Escape room er bestemt en anbefaling værd og vi garanterer at det vil være en spændende weekend oplevelse.

Hvor finder I det:

https://escaperoom.dk/

Aldersrogade 6A,
2100 København

10.         se byen fra vandet – Kanalrundfart 

København er en særlig smuk by. Og den bliver bestemt ikke mindre smuk af at se den fra kanalerne. Vi elsker både kanalrundfart og egen bådsejlads og det giver god tid til både at opleve byen samt skabe en hyggelig stund på jeres weekend i København.

Vælger I kanalrundfart anbefaler vi Nettobådene da de er bedst til prisen. Der er flere steder i København også mulighed for at leje jeres egen båd, her kan man nemt tage en madkurv og proviant med ombord og nyde en frokost på vandet. Vi anbefaler især FriendShips bådene og Go Boat bådene, begge udlejningsfirmaer fungerer rigtig godt.

Hvor finder I det:

Nettobådene

https://www.havnerundfart.dk/canaltours/

Nyhavn,
1051 København K

FriendShips

https://www.friendships.dk/en/boat-rental-christianshavn/

Trangravsvej 1,
1436 København K

GoBoat

https://goboat.dk/en/

Islands Brygge 10,
2300 København S

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder