bryony-elena-KZKbGgQPCtU-unsplash

Sådan får du pæne og sunde negle – de 7 bedste tips til stærke negle

Flotte negle giver en følelse af at føle sig klar og velplejet, og pæne sunde negle er med til at give et velplejet og flot look. Men lange og sunde negle kommer ikke af sig selv og det kræver at du passer på dem og giver neglene den pleje de har brug for at blive sunde og stærke. Vi har samlet vores bedste råd til hvordan du bedste passer på dine negle for et flot og pænt look.  

Vores 7 bedste råd til lange og sunde negle

1. Brug aldrig neglesaks, altid neglefil

Det bedste du kan gøre for dine negle, er at lade neglesaksen ligge i skuffen og i stedet bruge en neglefil når neglene er ved at blive for lange eller skal rettes til. Det er langt mere skånsomt for neglene og vil hjælpe med hvor hurtigt de bliver længere og at de ikke knækker.

Vi anbefaler at du sørger for at investere i en god neglefil som filer neglene godt og ikke har risiko for at flænse neglene som en billigere fil kan gøre. Hvis neglene bliver flossede på grund af neglefilen vil der være større risiko for at flækker. En neglefil i glas er af god kvalitet og vil holde længe, så det vil være en god investering.

Når du filer neglene, skal du huske altid at file i samme retning, og ikke køre filen frem og tilbage over neglen. På den måde undgår du at flosse neglekanten og får et flot resultat.

sunde negle

2. Brug negleolie

Ligesom din hud har dine negle også brug for fugt. For at få lange og sunde negle, og sikre at de er sunde og stærke er det derfor en rigtig god ide hvis du smører dem med en negleolie. Det vil styrke både dine negle og gøre dine neglebånd rigtig pæne og smidige. Dryp et par dråber fordelt på neglene og masser olien godt ind omkring neglene og neglebåndene.

3. Husk at ordne neglebåndene

For at få dine negle til både at gro hurtigere men også få dem til at synes længere og velplejede ud skal du huske at ordne dine neglebånd.

Brug en rosenpind eller et redskab der bliver kaldt neglebåndskubber til at skubbe dem på plads og ned fra negle hvis de er vokset ud over negle. På den måde vil dine negle synes længere da der vil være mere af negle der er synlig. Det er dog vigtigt at du først blødgører neglebåndene da du ellers kan skade dem og ikke få et pænt resultat.

Læg dine fingre og neglene i lunket vand i nogle minutter og masser herefter en negleolie ind omkring neglebåndene og brug herefter rosenpinden eller neglebåndsskubberen til at skubbe neglebåndet ned omkring hver negl.

4. Brug handsker

Det nemmeste du egentlig kan gøre for at holde dine negle, og hænder for den sags skyld, pæne er faktisk at bruger handsker. Når du f.eks. vasker op eller gør rent og anvender forskellige rengøringsmidler er det rigtig hårdt for både dine hænder og neglene. Vand og rengøringsmidler er meget udtørrende for neglene, så husk derfor et par gummihandsker når du kaster dig over rengøringen.

Et andet tip er også at holde hænderne ude af karet, hvis du har et badekar som du ynder at tage karbade i.

5. Husk underlak når du bruger neglelak

Det ser flot ud med neglelak og det kan lige give det ekstra for at du føler dig godt tilpas, men det er rigtig hårdt for neglene og slider meget på dem. Hvis du oplever at dine negle ofte og nemmere knækker mens eller efter du har haft neglelak på, så kan underlakken være løsningen.

Uanset om du kan se en konsekvens af at undlade underlakken eller ej, så anbefaler vi helt sikkert at du investerer i og bruger en underlak hvis du gerne vil have sunde negle. Du kan faktisk med fordel bruge en underlak til daglig også når du ikke skal have neglelak på. Det vil være med til at styrke dine negle og sørge for at de holder sig stærke og ikke knækker men i stedet kan vokse længere.

6. Undgå acetone

Ligesom du helst skal undgå at dine negle kommer i kontakt med skrappe rengøringsmidler, er det også bedst for neglene at bruge en neglelakfjerner uden acetone. Acetone udtørrer neglene og det slider derfor på dem hver gang du anvender en neglelakfjerner med acetone, og dermed har de nemmere ved at knække.

Der findes mange neglelaksfjernere på markedet som er udviklet uden acetone. Disse er langt mere skånsomme for neglene og vil være en bedre rutinen når den gamle neglelak skal fjernes. Husk at give neglene og neglebåndene fugt efter dy har fjernet neglelakken og brug din negleolie som sidste step.

7. Husk rutinen

Hvis du gerne vil passe godt på dine negle og sørge for at have sunde negle som ikke knækker, er det bedst hvis man vænner sig til at passe neglene efter en rutine. Hvis du lærer dig selv og vænner dig til at huske neglefilen frem neglesaksen, få købt neglelakfjerneren uden acetone, huske at bruge negleolie dagligt osv. Pæne og sunde negle kommer ikke af sig selv, men som alle andre beauty rutiner gælder det om at finde ud af hvilke råd og tips der virker for netop dig, og dine negle og når du har prøvet dig frem kan du selv sammensætte den rutine der virker for dig.

Vil du lære flere gode råd til en nem og effektiv beauty rutine så hop over og læs vores andre artikler om Skønhed!

Share this post

VIL DU Læse mere?

Hop over over læs vores andre artikler herunder